Omlægnings- og fastholdelsestjek

Omlægnings- og fastholdelsestjek - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er 1) at udføre fastholdelses- og omlægningstjek på en effektiv måde ved i størst mulig omfang at udnytte eksisterende viden og værktøjer, 2) at koordinere indsatserne samt opsamle, bearbejde og formidle den viden som hentes fra projektets aktiviteter.

Formålet med projektet er såvel omlægning som fastholdelse. Der er for økologien i Danmark vækstmuligheder, men også en øget konkurrence og økonomiske udfordringer for nogle af de eksisterende økologer, derfor er det nødvendigt at se på såvel omlægning, som fastholdelse.

Projektet vil arbejde på at sikre fremdrift i omlægningen til økologi ved at tilbyde interesserede omlægningstjek tilpasset på bedriftsniveau. Fokus på fastholdelse vil projektet sikre igennem, at flest mulige af de eksisterende økologiske landmænd, som overvejer en tilbagelægning, ikke gør dette uden at have haft et fastholdelsestjek, hvor der gennem en afbalanceret og faglig analyse vises udviklingspotentialet for den økologiske bedrift. Målsætningen er, at der igennem projektet sikres, at der holdes fokus på vækst og udvikling såvel på de enkelte økologiske bedrifter, som for det samlede økologiske areal og den økologiske produktion i Danmark.

Aktiviteterne udføres i et tæt samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Økologi (Videncentret, Økologi) og DLBR (Dansk Landbrugs Rådgivning).

Der søges om tilskud til at afvikle såvel omlægnings- som fastholdelsestjek i en samlet pulje, således at midlerne kan føres derhen, hvor der viser sig størst behov. Som udgangspunkt forventes 60 pct. af ressourcerne at blive anvendt på omlægningstjek og 40 pct. på fastholdelsestjek.

Ved at inddrage DLBR i aktiviteterne opnår vi, at de ansøgte projektmidler i størst muligt omfang anvendes til at gennemføre omlægnings- og fastholdelsestjek på bedrifterne. Der afsættes ikke ressourcer til uddannelses eller opkvalificering af rådgivere, da der trækkes på den opbyggede erfaring fra de hidtidige omlægningstjek, samt de samarbejdserfaringer der er på de lokale DLBR centre til at inddrage relevante konsulenter og fagområder, herunder sikre koordinering til den vigtige driftsøkonomiske rådgivning.

I projektet vil der heller ikke blive anvendt ressourcer på at opbygge nye beregningsværktøjer, da der trækkes på de eksisterende værkstøjer, som forefindes i DLBR rådgivningssystemet. Disse værktøjer er velkendte for såvel konsulenter, som landmænd og den finansielle sektor. Derved sikres tillid, genkendelighed og optimal ressourceanvendelse, således at der kan fokuseres på bedriftens potentiale og muligheder for udvikling, nye veje og fremtid set med et økologisk perspektiv, men med et klart udgangspunkt - nemlig den enkelte landmands behov og ønsker.

Videncentret, Økologi koordinerer indsatserne samt opsamler, bearbejder og formidler den viden, som hentes fra projektets aktiviteter. Derved sikres synergi imellem aktiviteterne, som foregår lokalt i DLBR og en effektiv videnformidling.

Artikel fra Landbrugsavisen den 10. marts 2015
Artikel af Thomas Møller Larsen fra www.foodculture.dk den 20. april 2015
Artikel fra FRILANDS hjemmeside
Faktaark
Artikel fra Maskinbladet.dk den 12. marts 2015
Artikel fra JP Finans.dk den 14. august 2015.
Artikel fra LandbrugSyd tirsdag den 7. april 2015.

© 2021 - SEGES Projektsitet